For fire år siden var situationen en anden. Hun havde overtaget borgmesterkæden i utide og forsøgte i konstitutionsforhandlingerne at beholde den, men det lykkedes ikke. Til gengæld fik Venstre den gang to udvalgsformandsposter, hvor hun fik den ene.
Helle Barth var med andre ord stærkt profileret og en mulig borgmester.
Denne gang havde Venstre valgt en anden spidskandidat. Og selvom Helle Barth blev valgt som nummer to på listen, så er det, de personlige stemmetal, der gælder.
Derfor er det også her, vi ser det største fald. Fra 342 til 66 stemmer.
Derfor er det alligevel overraskende, at hun ikke ender med at tage den sidste Venstre-plads i byrådet. Men hun blev altså overhalet af Thomas Olsen, der fik 82 stemmer.