Lige nu er der kø til stemmeboksene i både Hollænderhallen og på Dragør Skole. Lige som de valgtilforordnede har håbet på.
Når folk får fri fra arbejde og har hentet børn, så strømmer de til valgstederne.
Håbet er, at stemmeprocenten dermed stiger kraftigt de næste timer.
I alt er der 11.079 stemmeberettigede i Dragør Kommune.
Er du en af dem, så skynd dig hen til
Hollænderhallen eller Dragør Skole. Hvor du skal stemme, står på det valgkort, du modtog med posten i sidste uge.
Dragør Nyt kan melde, at der er supergod stemning begge steder, og at køerne bevæger sig hurtigt fremad.
Og der er stadig bolsjer til børnene.
