LEDER: I sin grundlovstale lancerede den konservative partileder Mona Juul et forslag om at styrke den frie danske presse – konkret via et skattefradrag for avishold.
Jeg vil gerne tilslutte mig det markante kor af stemmer, der hyldede tankerne i talen.
I lighed med de store mediehuse, der står for udgivelse af landets betalingsaviser, kæmper vi her på Dragør Nyt en kamp mod techgiganter og kunstig intelligens, der udvander dels det økonomiske grundlag for pressen, men endnu vigtigere også udbredelsen af nyheder og informationer til borgerne.
Det siger sig selv, at økonomiske fordele til betalingsmedier ikke gavner os, der udgiver vores journalistik ganske gratis til borgerne – men for os er også det samlede mediebillede af afgørende betydning.
Og de basale dele af Mona Juuls betragtninger kan vi kun være enige i.
Lige nu gennemgår nyhedsstrømmen en rasende hurtig udvikling, hvor brugerne af sociale medier og især søgemaskiner bliver fodret
med AI-gennemtygget information fremfor den faktiske professionelle journalistik, som de egentlige medier, herunder Dragør Nyt, skaber og udgiver.
Mona Juul nævner således kampen mod »fake news«. Et begreb, som er blevet voldsomt udvandet, blandt andet af en amerikansk præsident, der anvender begrebet om alt og alle, der tillader sig at have en holdning, han er uenig i – eller som blot ytrer noget, han ikke bryder sig om at høre.
Som udgangspunkt forbandt man »fake news« med bevidst forkerte eller vildledende information, der kunne have til formål at påvirke for eksempel demokratiske valg eller aktiekurser.
Men de fleste, der jævnligt benytter sig af søgemaskiner, har stiftet bekendtskab med en formentlig langt farligere version af »fake news«. Nemlig de informationer, som AI-værktøjerne i dag giver os som det første, når vi søger på nettet.
Ikke bevidst forkerte informationer – men upålidelige informationer, der giver indtryk af at være den skinbarlige sandhed.
For bare ganske kort tid siden ville de fleste søgninger på et givent emne som topprioritet have peget mod hjemmesider og artikler, hvor brugeren kunne læse om emnet. Som for eksempel DR, TV2, Berlingske – eller Dragør Nyt.
Nu henvises der ikke bare primært til sponserede links, men søgemaskinerne giver sit AI-genererede bud på den information, brugeren søger.
Jeg har selv oplevet gentagne gange, at denne information i bedste fald er unøjagtig – i værste fald direkte misvisende. Med ikkeeksisterende navne, datoer eller begivenheder. Eller bare »fakta«, som man tilfældigvis selv ved er ukorrekte.
Og det giver indlysende en nagende frygt for, at alle de informationer, man bliver præsenteret for om emner, hvor man ikke kan gennemskue, hvorvidt de er helt korrekte – ja … hvor stor en del af dem er så reelt set »fake news«?
Ethvert tiltag, der kan medvirke til, at borgerne kommer direkte på mediernes egne sider – det være sig de fysiske, trykte sider i vores aviser eller de digitale sider på vores egne hjemmesider – hilser vi her fra Dragør Nyt velkommen.
Vi kan også lave fejl og drage forkerte konklusioner. Det samme kan DR og TV2 med flere. Men jeg tillader mig at kravle op på en temmelig høj hest og antage, at vi for det første ikke gør det bevidst, og for det andet ikke gør det per automatik via AI-drevne sprogmodeller, der alene ud fra sandsynlighedsberegninger og information fra alle afkroge af internettet uden kritiske, menneskelige øjne serverer en version af virkeligheden for brugeren, som ingen har styr på sandhedsværdien af.
At hele AI-bølgen så samtidig skal drives af gigantiske datacentre, som lægger beslag ikke bare på enorme arealer rent fysisk verden over – men også på helt ufattelige mængder af energi, med potentielt meget omfattende konsekvenser for vores el-net, vores el-priser og vores klima – ja, det giver en helt ny vinkel på betegnelsen nyhedsstrømmen!
HAS