Et dige på tværs af Amager, der skærer Dragør Kommune fra og i stedet alene beskytter lufthavnen.
Sådan er den overordnede plan for en kommende sikring af lufthavnen, som nu er rykket et skridt nærmere realiseringen, efter at Sund & Bælt har skitseret to mulige linjeføringer ved Ullerup, Store Magleby og Dragør Nordstrand.
Diget skal beskytte Københavns Lufthavn mod ekstreme oversvømmelseshændelser af en kaliber, der kun forventes en gang i løbet af 10.000 år. Det skal bygges på tværs af Amager, fordi Dragørs egen kystbeskyttelse kun er tiltænkt en 100-årshændelse, som den vil se ud i 2075. Det er standard for bybeskyttelse, men ikke nok til kritisk infrastruktur som lufthavnen.
Udspring i Ullerup
Diget kommer til at udspringe i Ullerup, lige på den anden side af kommunegrænsen til Tårnby. Her skal det eksisterende Ullerupdiget forhøjes.
Ifølge Christian Henriksen, der er myndighedschef i Sund & Bælt, er den løsning valgt, fordi der er naturinteresser syd for det nuværende Ullerupdige og grundejere nord for. Derfor er en forhøjelse den bedste løsning.
Ved Ullerup er der to muligheder. Diget kan enten gå nord om Ullerup og ind på lufthavnens areal eller syd om og følge en linje, der går ned til Hovedgrøften og følger den.
De to linjer inkluderer også digedelen ved Store Magleby – og kommer altså til at gå uden om de tættest bebyggede områder ved for eksempel Fælledvej, Møllevej og Møllegade samt Søndre Kinkelgade, uanset hvilken linjeføring, der bliver valgt. Løsningen langs Hovedgrøften vil dog komme ganske tæt på enkelte ejendomme ved Strøby i kanten af Store Maglebys sydlige ende.
Ligger ikke fast
Christian Henriksen understreger, at ingen af linjerne på det kort, Sund & Bælt har udarbejdet, ligger endeligt fast.
»Vi har kigget på adskillige linjeføringer fra Ullerup og til Store Magleby. Man kunne for eksempel følge vejene eller lave diget på markerne, men vi har vurderet, at de løsninger, vi peger på nu, har mindst indvirkning på landbrugene og gartnerierne i området,« siger han.
»Men det er vigtigt at sige, at vi skal igennem mange trin endnu, før vi kommer frem til den endelige politiske beslutning. Vi forventer, at vi nogenlunde kommer til at følge de streger, vi har trukket, men der kan komme justeringer undervejs,« siger han.
Helst på landbrugsjord
Diget kommer til at lægge beslag på privatejet jord enkelte steder – også hvis lufthavnen accepterer, at det skal ligge inden for lufthavnshegnet.
»Det har været et kriterie, at vi helst ville bygge på landbrugsjord. Det er mere indgribende, når man går ind i folks haver, og vi vil forsøge at tilpasse diget til de ønsker, jordejerne vil have, så længe vi stadig kan få diget til at hænge sammen,« lyder det fra Christian Henriksen.
De endelige højder og udformningen af kystsikringen skal der også fortsat regnes på.
»Vi har ikke lagt os hundrede procent fast på typologien. Når vi arbejder i det åbne land, har vi lidt mere plads at gøre godt med. Hovedstrækningen bliver et sædvanligt jorddige, men hvis der er lodsejere, som ønsker en lavere hældning på deres grund, vil vi prøve at finde en løsning,« fortsætter han.
Kun plads til mure
Langs Englandsvej og på Kystvejen ligger kystsikringsformen mere fast. Her tillader pladsen kun mure som beskyttelse mod stormflod.
»Det er den eneste løsning, hvis ikke man skal genere naboerne mere end højst nødvendigt. Vi kan ikke sige noget om højden, men både på Englandsvej og på Kystvejen kan man sige, at de steder, hvor landet ligger højt, skal muren være lavere. Når vi kan slutte diget i Store Magleby, er det fordi, vi teoretisk ender i nul tæt på krydset ved Kirkevej,« fortæller myndighedschefen.
På Kystvejen er håbet, at muren kan gå inden for lufthavnshegnet, men alternativet er, at den skal rejses på den anden side af vejen.
»Men der er nogle uhensigtsmæssige forhold. Der er mindre plads, det er tættere på naboerne, og vi kan blive nødt til at fælde træer. Så det er oplagt at sætte muren tættest på lufthavnen,« forklarer han.
Anlægsstart 2029
Videre langs Kystvejen ind i Tårnby Kommune skal der også etableres kystsikring, som bliver en blanding af landbaserede løsninger og en forhøjet stensætning, der kan bygges fra vandsiden.
Foruden de permanente diger kommer der til at være midlertidige gener med oplagspladser, materialetransport og andet, der hører et stort byggeri til. De præcise placeringer er ligesom højder og den endelige digeform ikke på plads.
»Vi skal bruge tiden frem til efteråret 2027 på at finde de præcise løsninger,« siger Christian Henriksen, der forventer, at de oprindelige planer om anlægsstart i 2029 stadigvæk kan overholdes.
