Sæt Dragør-modellen midlertidigt ud af kraft. Så klart var Liste Ts forslag på juni måneds kommunalbestyrelsesmøde. Forslaget blev fremsat, fordi Dragørs skoler er sat til at finde besparelser på cirka 3,5 millioner kroner på budgettet for resten af 2026.
Folkeskolerne skal spare, fordi deres økonomi er lagt i samme kurv som specialområdet. Og fordi syv ekstra børn (som man ikke havde regnet med) er blevet visiteret til specialundervisning – skal pengene altså findes på almenområdet. For det er mekanismen i den økonomiske styringsmodel, skoleområdet køres efter – den såkaldte Dragør-model.
Men det vil Liste T, som fra begyndelsen har været stærke modstandere af Dragørmodellen, ikke være med til.
»Vi frygter, at så store besparelser bliver en hurtigt nedadgående spiral for vores folkeskoler, når det gælder trivsel og læring,« lød det fra Annette Nyvang fra Liste T, der var indkaldt som stedfortræder for Ann Harnek på kommunalbestyrelsesmødet.
Ligesom flere af skolebestyrelserne har udtrykt det, frygter lokallisten, at besparelserne på almenområdet vil skubbe endnu flere ud i et behov for specialundervisning.
»Skolerne kommer til at spare på tolærerordninger, vejlederordninger og andre tiltag, der er vigtige især for de børn, der bøvler med folkeskolen. Det kan betyde, at endnu flere får brug for specialundervisning. Da man vedtog Dragør-modellen, var det blandt andet for at styrke forebyggende indsatser. Det kommer besparelserne til at gå ud over,« sagde Annette Nyvang.
T: Ligeglad med, hvor pengene kommer fra
Liste T pegede på, at man for eksempel kan tage pengene fra administration og forvaltningsområdet, hvor der p.t. er uforbrugte midler. Eller fra kommunekassen, fordi man står til at få et driftsoverskud på 70 millioner kroner i 2026.
»Men faktisk er vi ligeglade med, hvor pengene tages henne. Det er bare væsentligt, at vi finder dem nu og her,« sagde Peter Læssøe (T).
Hverken Konservative, Venstre, Socialdemokratiet eller SF var dog klar til at bakke op om forslaget. Flertallet var meget enige om at stå på mål for Dragør-modellen og skød med skarpt efter Liste T.
V: Besparelserne går ikke ud over trivselsindsatser
»Vi tager det selvfølgelig alvorligt, når skolerne skal spare. Men skolelederne har oplyst, at besparelserne ikke kommer til at gå ud over tidlige indsatser, støtte- og trivselsindsatser. Betyder det, at I ikke stoler på den lokale ledelse? Det må også være rimeligt at spørge, om I så vil sætte Dragørmodellen ud af spil permanent,« spurgte Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) blandt andet på kommunalbestyrelsesmødet.
»Jeg hører ikke en plan på længere sigt. Hvordan vil I så styre det i 2027, hvis der igen er ekstra udgifter til specialområdet? I peger på nogle ubrugte midler på forvaltning og administration. Men det er ikke penge, man bare kan tage. Det er penge, der er afsat til for eksempel seniorjobs og barsel. Så hvis en medarbejder pludselig skal på barsel, så har man så ikke pengene, og så skal de findes et andet sted. Vi er som politikere nødt til at tage ansvar for hele kommunen,« sagde han også.
Liste T svarede ikke på alle hans spørgsmål. Eller på lignende spørgsmål, som de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer stillede. Men de holdt fast i, at Dragørmodellen bør sættes ud af kraft midlertidigt og lagde ikke skjul på, at de håber, man på sigt kan finde en helt anden måde at styre økonomien på.
Vi har et fælles ansvar for helheden
Henrik Kjærsvold-Niclasen bliver dog ved med at efterlyse mere konkrete svar fra Liste T og alle andre, der kritiserer Dragør-modellen.
»Det er fair nok, at man har en kritik af vores økonomiske styringsmodel. Men jeg savner, at nogen kommer med et bedre alternativ. Jeg bliver oprigtigt bekymret, når debatten bliver gjort til en kampplads, for der er faktisk gjort meget for at styrke området. Vi har etableret en specialklasserække og åbner endnu en efter sommerferien, vi har givet flere penge til skoleområdet, til øget forebyggelse, til at øge antallet af medarbejdere i PPR og meget mere,« siger han i et uddybende interview med Dragør Nyt.
Han peger på, at der i 2025 blev tilført knapt 15 millioner kroner mere til folkeskoleområdet, end man gjorde i 2020, fordi man er blevet ved med at øge den andel af kommunens samlede budget, som bruges på netop skolerne.
»Vi kan altid drøfte, om det er nok. Men vi har altså et fælles ansvar for alle børn. Ikke kun almenområdet, men også de børn, der har behov for specialundervisning. Vi har ansvaret for helheden. Og derfor kan man ikke bare tilføre flere penge til ét område uden samtidig at pege på en konkret og ansvarlig finansiering inden for kommunens samlede økonomiske ramme. Man er nødt til at have en styring, og det er mere nuanceret, end det ofte bliver fremlagt,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Et synspunkt, der i øvrigt var mange, der også luftede på kommunalbestyrelsesmødet.
Man kan ikke bare flytte penge rundt
»Man kan ikke bare flytte rundt på penge fra det ene område til det andet på den måde. På et eller andet tidspunkt er kassen tom, hvis man ikke tager et økonomisk ansvar og har en økonomisk styringsmodel,« lød det fra Trine Søe (C).
»Vi bakker op om Dragør-modellen. Ikke fordi det er nemt. Men fordi det er ansvarlig styring, som man ikke kan flekse ind og ud af. Vi skal som politikere tage ansvar for helheden, og det gør man altså i et budgetforlig,« sagde Nicolaj Bertel Riber (A).
SF stod også – selv om de ikke er de største fans af Dragør-modellen – på mål for, at skolerne er nødt til at spare 3,5 millioner kroner lige nu.
»Det er forståeligt, at skolerne vil have større forudsigelighed i deres budgetter, og det skal vi arbejde med. Men det her handler mere om, hvordan vi skal skabe en bedre balance mellem det almene område og specialområdet, end det handler om Dragør-modellen,« sagde Leif Nielsen (F).
Liste T's forslag blev stemt ned med 13 stemmer mod deres egne to. Det er dog ikke sidste gang, der bliver talt om Dragør-modellen. Efter sommerferien skal et nyt forslag til en tildelingsmodel for penge til skoleområdet i høring og derefter politisk behandles.
