Tidligere på dagen haltede stemmeprocenten i Dragør lidt bagefter det seneste kommunalvalg i 2021.
Men klokken 17 havde begge valgsteder haft flere borgere forbi stemmeurnerne end ved samme tid i 2021.
I Hollænderhallen var stemmeprocenten 48,3 procent (mod 45,96 i 2021).
På Dragør Skole var stemmeprocenten på 49,3 procent (mod 48,74 i 2021).
Og de to valgformænd Jan Madsen og Trine Søe kan berette, at folk stadig vælter ind. Men at stemningen er god.
»Der har været virkelig mange den sidste time. Folk har hentet børnene fra sport og stemmer på vej hjem mod aftensmaden. Og så venter vi også et ryk lidt senere for dem, der kommer, når børnene er spist af og puttet,« forklarer Jan Madsen.
