»Vi er en støjende nabo, der forsøger at være så lidt generende som overhovedet muligt«

Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i lufthavnen, erkender støjgener – men forudser en fortsat vækst i antallet af flyvninger

T
Af Tim Panduro
| | 7 min læsetid
»Vi er en støjende nabo, der forsøger at være så lidt generende som overhovedet muligt«
Kommerciel direktør i Københavns Lufthavn Peter Krogsgaard er på det rene med, at lufthavnen støjer. Han mener dog, at markedskræfterne sætter en naturlig grænse for antallet af natflyvninger. Foto: Københavns Lufthavn

»Vi er glade for hele den vækst, vi ser i Københavns Lufthavn, og hvad den betyder for både flyselskaberne og for hele samfundet. Men vi er også opmærksomme på, at det kommer med nogle omkostninger.«

Sådan siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Som Dragør Nyt fortalte i sidste uge, er antallet af afgange fra lufthavnen steget siden 2019.

Den største stigning ligger mellem klokken 23 og midnat, hvor der i to stikprøveuger var en stigning på henholdsvis 174 procent og 230 procent i antallet af planlagte afgange. I uge 19 steg frekvensen i døgnets sidste time fra et fly hvert 11. minut til en afgang hver tredje minut.

Lufthavnen skriver supplerende i en ny støjrapport, at det samlede antal flyoperationer i lufthavnsnatten mellem 23.00 og 6.00 er steget med fire procent fra 2024 til 2025.

Det samlede antal operationer igennem døgnet er steget med syv procent i samme periode. På et naboskabsmøde i maj klagede flere naboer deres nød over støj – i dagtimerne og specielt i nattetimerne.

Og det gør indtryk, understreger Peter Krogsgaard.

«Jeg synes, vi tager det meget alvorligt. Vi er ikke spor ignorante overfor, at vi er en virksomhed, der larmer. Vi vil fortsat arbejde intenst på at mindske larmen, om det så er med støjvolde eller i hvordan, vi afvikler trafikken. Vi er en støjende nabo, der forsøger at være så lidt generende som overhovedet muligt,« siger han og erkender, at tiltag på landjorden ikke har fuld effekt.

»Vi kan bruge støjvolde og andre støjreducerende tiltag, når flyet er tæt på jorden. Men når det går i luften, sker det med en meget stor motorkraft. Vi glæder os over, at flyselskaberne skifter flyflåden meget hurtigt, og de nye fly støjer mindre. Men det betyder ikke, at de ikke støjer,« siger han og bekræfter, at mængden af fly også betyder noget – et enkelt larmende fly kan for nogle være lettere at acceptere end 14 mere støjsvage fly i den sene aftentime.

»Den oplevede støj betyder noget, og der er kommet flere fly i tidsrummet. Der er mere bevægelse i verden,« fortæller han.

Global tendens

Det stigende antal flyvninger – både i dagtimerne og nattetimerne – beskriver han som en del af en global tendens, hvor flere rejser i både fritid og i forbindelse med arbejde. Det giver en vis efterspørgsel i ydertimerne.

»Mange vil gerne rejse ud om morgenen og flyve hjem sent om aftenen, uanset om det er arbejde eller leisure. Det er ikke unikt for København,« siger Peter Krogsgaard.

Han peger dog på, at langt de fleste flyvninger ligger i dagtimerne – og den tendens mener han ikke, der vil blive ændret nævneværdigt på.

»Det er ikke attraktivt for de rejsende at flyve om natten. Det har en indbygget uperfekt, for det er heller ikke godt at komme til en destination klokken tre om natten, hvor ingenting virker. Men i de tidlige og sene timer er der nogle, der gerne vil connecte med verden på nogle af de 179 destinationer, vi er forbundet til,« siger Peter Krogsgaard, der forklarer, at der er behov for at holde flyene i gang i et netværk.

Optimerer driften

Når et fly sendes til for eksempel Malaga, flyver det ikke nødvendigvis tilbage til København. Det kan efter rengøring blive sendt videre med passagerer til Barcelona, derfra til Warszawa og så videre. Det handler hele tiden om at sætte dem ind på ruter, hvor det giver mening.

»Selskaberne sidder i deres netværksafdeling og ser, hvordan de kan sætte fly ind, så de kan optimere på deres drift. Der skal være et ledigt slot i begge ender, og der skal være en efterspørgsel,« siger han.

Næppe klokken to

Af samme grund skal man næppe frygte, at et flyselskab pludselig vil bede om for eksempel ti timeslots mellem klokken to og tre om natten i København, mener han:

»Vi ser ikke en efterspørgsel. De flyver ikke om natten, fordi der ikke er passagerer, der efterspørger det. Det er ubæredygtigt, så det er helt forfærdeligt at flyve med en tom flyver, og derudover er det en dårlig forretning.«

Forventer yderligere vækst

Det betyder ikke, at roen kommer til at sænke sig over nabolagene omkring lufthavnen – hverken i dag- eller aftentimerne. Selv om intet ifølge Peter Krogsgaard tyder på, at den markante stigning i natflyvningerne vil tage til, udsteder han ingen garantier.

»Det vil være gætværk fra min side, for det kommer an på, hvor flyselskaberne vælger at flyve hen. Men grundlæggende er efterspørgslen efter rejser midt på dagen, hvor vi mennesker er vågne. Der vil jeg tro, der kommer en signifikant vækst de kommende år, mens den vil være mere moderat ude på skuldrene. Men det vil vi se, når vi ser flyselskabernes netværksprogram,« siger han.

»Vi tager alle meldinger ind fra SAS, Norwegian og de 50 andre flyselskaber, der opererer her fra lufthavnen, og vi forventer en vækst i antallet af passagerer både globalt og regionalt i Europa. Det vil påvirke antallet af flyvninger, og flyene vil blive mere fyldt. Men jeg forventer, at væksten vil blive størst i dagtimerne, mens yderområderne vil blive mere moderate. Det handler om udbud og efterspørgsel,« uddyber Peter Krogsgaard.

Fakta: Ikke den store prisforskel på dag og nat

Når et flyselskab skal lette fra Københavns Lufthavn, skal det betale en afgift, der baserer sig på takster for antal passagerer, flyets vægt og flyets udledning.

Den mest almindelige flytype i Københavns Lufthavn er Airbus 320, der har 130 passagerer ombord og en startvægt på 77 ton.

Der gælder forskellige takster for transferpassagerer og almindelige rutepassagerer, ligesom lavpristerminalen har lavere takster. 

i beregningen er der taget udgangspunkt i rutepassagerer på et fly, der afgår fra en af hovedterminalerne.

Ifølge lufthavnens egen takstberegner vil det koste 37.173 kroner at sende flyet på vingerne.

De enkelte takster er:

Passagerafgift: 141,92 kroner pr. person. 

Sikkerhedstillæg: 70.04 kroner pr. person

Håndteringsgebyr: 23,18 kroner pr. person

Take-off afgift: 59,29 kroner/ton

CO2-afgift: 10 procent af take-off-afgift

Skal flyet lette om natten, koster det 10 procent oven i take-off afgiften. 

Det vil i dette tilfælde betyde en ekstraregning på 457 kroner.

 

 

Læs også ...

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER