Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup var ikke just beroliget, efter at han onsdag i sidste blev orienteret om Sund & Bælts foreløbige linjeføring for diget, der skal beskytte Københavns Lufthavn mod oversvømmelser. Diget skal løbe tværs over Amager – i høj grad i eller langs Dragør Kommune.
I en mail til blandt andre Dragør Nyt giver han udtryk for flere bekymringer. Kenneth Gøtterup understreger, at han ikke udtaler sig på vegne af Dragør Kommune eller kommunalbestyrelsen, da sagen ikke er politisk behandlet.
Sund & Bælts udmelding er, at der kan komme ekspropriation på tale ved 21 ejendomme i Dragør og Tårnby Kommune. Det er et bruttotal, for Sund & Bælt har præsenteret to mulige linjeføringer, der vil ramme forskellige ejendomme – som man kunne læse om i sidste uges udgave af Dragør Nyt.
»Det kan give anledning til usikkerhed og bekymringer for deres fremtid. Også selv om det viser sig, at ekspropriation ikke bliver nødvendig. En ekspropriation i den størrelsesorden bør være absolut sidste udvej – ikke udgangspunktet for det videre arbejde – og det kalder på en grundig information og involvering af de berørte fra Sund & Bælt,« hedder det fra Kenneth Gøtterup.
Hos Sund & Bælt håber man ikke, at det vil ende med ekspropriation, men virksomheden, der står for planlægningen af lufthavnsdiget, forsvarer sin tilgang med at offentliggøre risikoen for ekspropriation. Det sker i et skriftligt svar fra Christian Henriksen, der er myndighedschef i Sund & Bælt Holding.
»Ekspropriation er altid sidste udvej, også i dette tilfælde, og derfor vil vi bestræbe os på at indgå frivillige aftaler på tværs af projektet. Men da man ikke kan udelukke ekspropriation, er den mest ordentlige og åbne tilgang at orientere borgerne. Det har vi gjort ved at ringe til de 21 lodsejere, som kan blive berørt, før vi offentliggjorde de linjeføringer, vi arbejder videre med,« hedder det blandt andet i svaret, hvor det også bliver understreget, at eventuelle ekspropriationer primært vil berøre landbrugsjord og gartneriarealer. Enkelte havearealer langs muren ved Englandsvej vil dog også blive berørt.
Tidlig involvering
Sund & Bælt har tidligere stået for blandt andet store broprojekter, hvor ekspropriation også har været på tale.
»Vores erfaring er, at transparens og tidlig involvering af de berørte skaber bedre tryghed, og samtidig oplever borgerne også, at de kan få mulighed for at påvirke processen,« hedder det i det skriftlige svar.
Ingen nabokontakt
Kenneth Gøtterup er også bekymret for manglen på information til en række ejendomsejere på Dragør Nord, der har matrikler liggende direkte ud til et kommende dige på Kystvejen.
Sund & Bælt bekræfter, at der ikke har været kontakt til de nærmeste naboer – blandt andet fordi, virksomheden har anbefalet, at en højvandsmur ved Kystvejen skal stå på lufthavnens eget område.
»Store Magleby er et af Danmarks bedst bevarede historiske landsbymiljøer med betydelige kulturhistoriske værdier, og jeg er bekymret for, at et omfattende digeanlæg kan få væsentlige konsekvenser for områdets bevaringsværdier og landskabelige kvaliteter.«
»Vi har i første omgang taget kontakt til de lodsejere, som er i risiko for at blive eksproprierede, og da det ikke gælder borgere langs Kystvejen, har vi ikke kontaktet dem endnu. Det er dog naturligt, at vi også går i dialog med borgere, som kan blive naboer til projektet i den kommende tid, og vi har flere forskellige initiativer på vej i den retning,« hedder det i svaret.
Holland, vadehavet – og Store Magleby
Kenneth Gøtterup har i mailen også rettet blikket mod Store Magleby.
»Jeg ved godt, at kulturmiljø har indgået i vurderingskriterierne for linjeføringen,« skriver han og tilføjer:
»Men Store Magleby er et af Danmarks bedst bevarede historiske landsbymiljøer med betydelige kulturhistoriske værdier, og jeg er bekymret for, at et omfattende digeanlæg kan få væsentlige konsekvenser for områdets bevaringsværdier og landskabelige kvaliteter.«
Hos Sund & Bælt understreger Christian Henriksen, at der har været en grundig proces forud for de to potentielle linjeføringer på diget, der strækker sig mellem Ullerup og Store Magleby, og som ifølge skitserne skal ende med en højvandsmur langs Englandsvej uden at ramme den nordlige halvdel af Store Magleby.
»Med årene er det vores forventning, at diget så at sige vil vokse sammen med landskabet og blive opfattet som en naturlig del af området. På samme måde som det er tilfældet med kystdigerne mange steder langs Vesterhavet og indlandsdigerne i Holland.«
»Vi har blandt andet besøgt områderne sammen med de lokale beboere for at få deres perspektiv. Sammenholdt med de andre kriterier for linjeføring har det betydet, at vi har udelukket både linjer, der fortsatte linjeføringen fra det eksisterende Ullerupdige og således delte Ullerup op i to, og andre, som enten gik øst for eller ind i Store Magleby. Alle de løsninger har vi udelukket som en del af vores arbejde, blandt andet af hensyn til det unikke kulturmiljø i området. Derfor kan vi også fuldt ud stå inde for vores prioritering i forhold til både landskabelige kvaliteter og det lokale kulturmiljø,« hedder det fra Christian Henriksen, der erkender, at diget vil påvirke landskabet.
»Men med årene er det vores forventning, at diget så at sige vil vokse sammen med landskabet og blive opfattet som en naturlig del af området. På samme måde som det er tilfældet med kystdigerne mange steder langs Vesterhavet og indlandsdigerne i Holland,« lyder det videre.
