Der var ingen biblioteksfaglige grunde til at lukke filialen i Hollænderhallen og i stedet lade biblioteket på Vestgrønningen overleve i sparerunden i 2022.
Det vurderer Henriette Ritz Kylmann, der var biblioteksleder i Dragør i syv år frem til august 2022, hvor hun skiftede til en tilsvarende stilling i en anden kommune.
To uger efter at hun fratrådte i Dragør, besluttede et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Konservative at lukke filialen i Hollænderhallen.
»Jeg har stor sympati for, at politikerne havde en svær opgave. Folk går ind i politik, fordi de har nogle ideer, de gerne vil føre ud i livet, og så opdager de, at det ofte blot kommer til at handle om at skulle spare penge. Men det virker som en beslutning baseret på følelser,« siger den tidligere biblioteksleder, der ellers ikke er afvisende over for, at Dragør med to biblioteker havde en filial for meget.
»Da jeg begyndte i Dragør, sagde jeg, at man måske skulle have et enkelt bibliotek og supplere med en bogbus, der kunne køres på almindeligt kørekort til for eksempel Søvang og daginstitutionerne,« siger hun.
»Men udviklingspotentialet lå ikke på Vestgrønningen, selv om jeg holder meget af bygningen og aldrig har oplevet et mere hyggeligt bibliotek. Set med strengt biblioteksfaglige øjne lå mulighederne i Hollænderhallen. Det er tættere på borgerne i Søvang, der er cykelsti fra Dragør by, alle skolebørn kørte til idræt i Hollænderhallen, og det er et naturligt samlingssted i kommunen,« siger hun og fremhæver særligt tilgængeligheden – både i form af elevator, handicapvenlig dør, indtjekning ved hallens hovedindgang og i den selvbetjente åbningstid, hvor folk selv kunne tjekke sig ind om aftenen og i weekender.
»Vi kunne se på besøgstallene og udlånene, at det blev brugt, og der blev blandt andet udlånt mange flere børnebøger i Hollænderhallen end i Dragør.«
Regnede på udgiften
Henriette Ritz Kylmann havde opsagt sin stilling i Dragør på grund af jobskiftet endnu inden budgetforhandlingerne kom i gang, men hun nåede at få en forespørgsel fra forvaltningen om, hvad der specifikt kunne spares ved at lukke filialen i Hollænderhallen.
»Vi havde flydende drift, hvor materialer og personale dækkede begge biblioteker, så det var svært at regne præcist. For overblikkets skyld lavede jeg også en beregning med de samme præmisser i forhold til personaleressourcer og materialeindkøb på Vestgrønningen, selvom jeg ikke var blevet bedt om det,« siger Henriette Ritz Kylmann.
Forskellen var 156.891 kroner – udgifter til forbrug og løbende vedligehold var højere på Vestgrønningen.
Dertil kom de udfordringer, der lå i den manglende tilgængelighed for handicappede og andre borgere på Vestgrønningen – blandt andet indtjekning med sundhedskort, lift på de forskudte etager og handicaptoilet. De var dog ikke en del af Henriette Ritz Kylmanns beregning, der alene handlede om udgifterne til den »rå« drift.
Fuldt funktionsdygtigt
Netop et handicaptoilet er det eneste, Henriette Ritz Kylmann kan komme i tanker om kunne mangle på biblioteket i Hollænderhallen. Biblioteket var relativt nyistandsat, da lukningen kom.
»Da jeg begyndte i Dragør, undrede jeg mig over, hvor ringe standarden var på biblioteket i Hollænderhallen. Man havde hverken brugt penge på inventar eller udvikling. Jeg fik at vide, at man altid rettede fokus på biblioteket i Hollænderhallen, når der blev talt om besparelser. Derfor ville man ikke gøre noget.
I forbindelse med åbningen af svømmehallen iværksatte biblioteket en renovering af biblioteket i Hollænderhallen. Biblioteket blev malet, der kom ny indretning, reolerne blev skåret ned, der kom nye møbler og bedre plads til børn og familier.
»Alt fungerede. Måske var der en håndvask, der skulle skiftes, og man kunne også have overvejet at gøre toilettet handicapvenligt,« siger hun.
Eksklusion
Det største udfordring ved lukningen af Hollænderhallen er dog ikke økonomisk, mener hun.
»Folkebibliotekerne skal være for alle, der ønsker at bruge dem,« siger Henriette Ritz Kylmann, der fulgte lukningen af filialen i Hollænderhallen fra sidelinjen i sin nye stilling.
Henriette Ritz Kylmann er dybt optaget af tilgængeligheden i folkebibliotekerne.
»Man skal ikke forhindres i at besøge børnebiblioteket med sine børnebørn, fordi man er dårligt gående, og man skal ikke være hindret i overhovedet at kunne komme ind på biblioteket,« siger hun.
»Jeg var overrasket over beslutningen. Dels fordi det gik så stærkt med at få det besluttet, og dels fordi det kun optog folk ganske lidt, før det blev effektueret. Jeg har hørt fra tidligere kollegaer, at det først var, da de stod og pakkede sammen, at det gik op for folk, hvad konsekvenserne af budgetforliget var,« siger hun.
Inden for det seneste år er der blevet sat penge af til handicaptoilet, lift og selvbetjent åbningstid på Vestgrønningen. Det byder hun som sådan velkomment:
»Jeg sætter altid pris på, at man gør noget for at få flere brugere. Men man forøger ikke midlerne til at drive bibliotek for. Man retter bare op på fortidens synder.«
Vejen til sparerunden
Dragørs politikere måtte i sommeren 2022 erkende, at der skulle spares voldsomt henover de næste år. En ufordelagtig økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og staten, stigende inflation og energipriser samt øgede udgifter til ældre og det specialiserede børneområde belastede kommunens økonomi. Samtidig havde et flertal af politikerne et ønske om at opbygge en øget kassebeholdning til uforudsete udgifter. Det blev blandt andet besluttet, at bibliotekerne måtte skære 20 procent på budgettet. Det endte med 21 procent og førte altså til lukningen af filialen i Hollænderhallen.
Det første år – 2023 – blev biblioteksbudgettet skåret med 1,3 millioner kroner, så der var 8.1 millioner kroner at gøre godt med på biblioteksområdet. Kommunens budgetter dækker fire år, og fra 2024 og frem til 2026 var bibliotekernes budget sat til 7,4 millioner kroner pr. år. De tal er siden blevet justeret op i de skiftende budgetter.
I 2025 og frem til 2028 er bibliotekets budget på otte millioner kroner – altså 600.000 mere, end der blev lagt op til ved sparerunden i 2022.