Målet er stadig et driftsoverskud, så man kan fastholde en god kassebeholdning og afdrage på gæld. Det har været holdningen i den konstituering – Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet – der har siddet på magten i kommunalbestyrelsen i Dragør de sidste fire år. Og det vil de tre partier fortsætte med, lyder det fra deres spidskandidater. Men lidt mere fleksibilitet bliver der sneget ind.
»Det har været vigtigt for Socialdemokratiet, at vi nu får lavet et servicetjek af den økonomiske politik. Vi skal stadig have en ansvarlig økonomisk politik. Men nogle af rammerne, vi har sat for os selv, kan måske blive lige rigide nok – det skal vi kigge på. Når vi har så mange penge i kassebeholdningen, kan vi for eksempel kigge på et mere fleksibelt driftsoverskud. Vi skal stadig sigte efter et driftsoverskud på 60 millioner kroner, men vi skal styre efter et gennemsnit for den fireårige budgetperiode. Så kan vi leve med 55 det ene år, hvis vi har 65 det næste,« forklarer Nicolaj Bertel Riber (A).
Servicerammen skal udnyttes
Et andet vigtigt mål for den økonomiske politik er, at servicerammen skal udnyttes – som konstitueringspartierne dog alle peger på, at den også bliver både i 2025 og 2026. Det skal altid være målet. Så man skal ikke være bekymret over, at der i konstitueringsaftalen står, at »servicerammen skal udnyttes, hvis det er økonomisk ansvarligt,« understreger de.
»Det betyder bare, at regeringen jo godt kan fastlægge en serviceramme, vi som kommune ikke har penge til. Og i det tilfælde skal vi jo ikke bruge penge, vi ikke har,« lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup (C).
Kassebeholdningen er ikke for stor
Det faste mål for kassebeholdningen er de tre partier i øvrigt enige om at hæve fra 50 til 70 millioner kroner.
»Det betyder ikke, at den ikke må være højere, men det er det minimum, vi skal have. Så vi har en robusthed i forhold til uforudsete udgifter. Men der har været en fortælling om, at vi bare puger penge sammen, og det gør vi altså ikke. Selv en kassebeholdning på 70 millioner kroner er ikke særlig meget – og ser man på kroner per indbygger, er vi slet ikke en af de kommuner, der sparer mest op. Vi ligger i midten eller endda lidt under,« siger Kenneth Gøtterup.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) er helt enig med sine kollegaer.
»Vi vil gerne styre økonomien, men ikke lade tal styre Dragør. Når det kommer til servicerammen, vil vi altid gå efter at udnytte den. Men hvis udgifterne ligger på et niveau, hvor de skubber os ud af balance i de kommende år, er det jo ikke ansvarligt. Vi skal bruge pengene, men skal også kunne stå ved konsekvenserne i morgen,« siger han.
Økonomisk ansvarlig politik
Det står der i konstitueringsaftalen:
Vi ønsker en robust økonomi. Vi fastholder derfor kommunens nuværende økonomiske linje. Med en gennemsnitlig kassebeholdning på 70 millioner kroner sikres både råderum og robusthed. Dette indebærer desuden:
∎ et driftsoverskud, som sikrer finansiering til anlæg og afdrag og renter på gæld.
∎ ingen tillægsbevillinger uden finansiering – jævnfør den økonomiske politik.
∎ en fortsat ansvarlig økonomistyring og opfølgning.
Der ønskes et servicetjek af den økonomiske politik, herunder skal mulighederne for et mere fleksibelt driftsoverskud over overslagsårene [belyses, red.]. Det skal desuden være kommunalbestyrelsens mål at anvende servicerammen, såfremt det er økonomisk ansvarligt.
Hvad er en konstitueringsaftale?
∎ En konstitueringsaftale er en aftale, som et flertal indgår efter et kommunalvalg. Her fastlægger partierne, hvem der får borgmesterposten, og hvem der skal have de andre udvalgsposter i kommunalbestyrelsen de næste fire år.
∎ Aftalen indeholder som regel også politiske principper og mål, som konstitueringspartierne vil arbejde for i den kommende valgperiode.
∎ En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende i sig selv, selvom alle partier har underskrevet den. Det bliver den først, når der er afholdt et konstituerende møde for den nye kommunalbestyrelse. I Dragør sket dette ad to omgange i år – tirsdag den 2. og torsdag den 11. december.
∎ Det er i tidsrummet mellem en konstituering og det endelige konstituerende kommunalbestyrelsesmøde, at der historisk set er opstået drama og aftalebrud i kommuner rundt om i landet.
∎ Ifølge Danmarks Nationalleksikon kommer ordet konstituering af det latinske constituere, som betyder at ordne eller at fastsætte.