Der er det årligt tilbagekommende problem med, at sejlindløbet til lystbådehavnen tilsander. Og derpå nu med miljøministerens nye absurde krav om rensning af sandet.
Hvert år graver man cirka 600 tons sand op og sænker det ude i Øresund, hvor den nordlige havstrøm hurtigt flytter sandet til Kattegat. En del af naturens evige kredsløb. En eller to gange årligt må kommunen til lommen. Og det er kostbart.
Det er havneindløbet, som fra starten er anlagt forkert. Indsejlingen ligger i læ af Dragør Fort, hvorved havstrømmen ændres, så sandet bundfældes.
Det er Dragørs eget Sisyfos-projekt. Hvor man hvert år starter ved nulpunktet.
I kommunens arkiver ligger et stort projekt for modernisering af lystbådehavnen, hvoraf en mindre del af projektet rummer en kanal med ny sejladgang til lystbådehavnen.
Indtil dette projekt, som jeg som udvalgsformand var glad for, kan gennemføres, kan man tage et første skridt.
Grav en sejlkanal mellem lystbådehavnen og den gamle færgehavn. Det kan klares på et par uger.
Ram to spunsvægge på hver 40 meter ned gennem det tilsandede areal langs østmolen og grav ud imellem dem. Planerne ligger som nævnt klar i kommunens arkiv.
På den måde kommer man udenom de tilbagevendende problemer med tilsanding af havneindsejlingen. Og prisen for kanalen vil svare til, hvad hver opgravning koster en eller to gange om året. Det er da en fornuftig økonomisk løsning.
Ved planlægningen af moderniseringen af lystbådehavnen fik vi tilbudt et rente- og afdragsfrit lån på to gange 30 millioner kroner fra staten. Dette blev afslået, og det er nu fortid. Nu bliver det for kommunal regning. Det er bare at sætte i gang.
Jeg synes, at borgmester Kenneth Gøtterup bør tage sagen op og gribe stafetten. Som opposition stemte han ganske vist imod projektet. Men tiderne skifter.
Sætter han projektet i gang øjeblikkelig, så vil jeg foreslå, at vi døber kanalen for »Gøtterup Kanalen«. Planen er godkendt i byrådet efter kontakt med alle brugere. Alt er godkendt. Det er bare at sende projektet i udbud til tre relevante virksomheder.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer