Den lille notits »træer må lade livet« i seneste udgave af Dragør Nyt (nr. 28, side 3, red.) giver spekulationer i forbindelse med afstanden mellem vores ideale tænkning, og hvad vi faktisk foretager os. Fire vejtræer, bare træer, der sættes ikke navn på dem, som har stået der i en længere årrække, skal fældes efter anmodning fra Hovedstadens Beredskab!
Der skrives ikke, hvad årsagen er til, at de pludselig er blevet dødsdømte. At bruge betegnelsen sikkerhed kræver selvsagt en lidt uddybende forklaring, er det afstanden mellem træerne, kronens højde eller ... der er forklaringen?
At lægge 20 års vækst ned ved hjælp af en motorsav er ingen sag, men det er samtidig en fjernelse af et naturgrundlag (biodiversiteten), som ikke bare kan genskabes ved at plante fire nye træer et tilfældigt sted i kommunen. Fritstående træer er væsentlige byggesten i det samlede bybillede. Indkørselen til boligblokkene på Engvej vil savne den grønne velkomst og insekterne deres levesteder.
Træer er ikke noget, man bare fælder eller planter. Træer er planterigets konger og dronninger og skal behandles som sådanne. Dertil hjælper de med til at at fatte det store kredsløb, som vi mennesker også er en del af.
Selvfølgelig skal beredskabet kunne komme frem, hvis der er brug for en indsats, men hvorfor er de fire træer, som har stået der i mange år, pludselig blevet hindring og skal straks fældes?
En samlet overordnet træpolitik, som så mange kommuner har udarbejdet, kan man ønske sig også blev lavet for Dragør Kommune. Hvert træ tæller, og der skal mange og grundige overvejelser til, før motorsaven måske gør ende på deres liv.
Med venlig hilsen
Lone van Deurs