Mange borgere i Dragør har bemærket, at fuglesangen ikke længere er så rig og varieret, som den var for blot få årtier siden. En væsentlig årsag er den markante øgning i bestanden af krager og skader. Ifølge DOF's (Dansk Ornitologisk Forening) punkttællinger er bestanden af krager og skader steget betydeligt i bynære områder på Amager siden 1990'erne, mens flere småfuglearter som tornsanger, gulspurv og sanglærke er gået tilbage. Lokale observationer fra frivillige fugletællere i Dragør viser desuden, at reder af solsorte og mejser oftere bliver plyndret i områder med høj tæthed af kragefugle. En undersøgelse fra Aarhus Universitet har dokumenteret, at kragefugle kan stå for op mod 30–50 procent af predationen på æg og unger i åbne landskaber, hvilket kan have en mærkbar effekt på bestanden af jordrugende fugle.
Krager og skader er intelligente og tilpasningsdygtige fugle, men de er også effektive rovdyr. De tager æg og unger fra mange mindre sangfugle og forsyner sig desuden af ællinger, når lejligheden byder sig. Resultatet er, at mange fugle aldrig når voksenalderen, selv om de bliver klækket.
Naturen bygger på balance. Når enkelte arter bliver meget talrige, kan det gå ud over andre. Derfor bør vi i Dragør diskutere, om bestanden af krager og skader fortsat er på et naturligt niveau, eller om en målrettet og lovlig regulering er nødvendig for at give sangfugle, ænder og andre jordrugende fugle bedre muligheder for at yngle med succes.
Ingen ønsker at udrydde krager eller skader. De hører også hjemme i den danske natur. Men hvis kommende generationer fortsat skal opleve lærkens sang, solsortens fløjten og synet af ællinger på byens vandhuller, er det måske tid til at genoverveje, hvordan vi forvalter bestanden af disse dygtige rovfugle.
Fuglesangen er en del af Dragørs naturarv. Den er værd at bevare.
Med venlig hilsen
Stig Ekkert